fbpx Skip to content

Globale finansteams halter bagefter i forhold til digital transformation, fortæller rapport fra insightsoftware og Hanover Research

insightsoftware -
21 juli 2022

insightsoftware is a global provider of reporting, analytics, and performance management solutions, empowering organizations to unlock business data and transform the way finance and data teams operate.

22 07 Pr Hanoverresearchfinancialtrends Header 1

Data viser øget digital effektivitet på tværs af de fleste finansfunktioner, men voksende ansvarsområder og færre ressourcer skaber nye udfordringer

RALEIGH, N.C. – 21. juli 2022 insightsoftware, en global leverandør af rapporterings-, analyse- og præstationsstyringsløsninger, udgav i dag sin årlige Trendrapport for finansteams. Rapporten beretter, at mens to tredjedele af finansteamene er godt af sted på deres digitale transformationsrejse accelereret af pandemien, viser den sidste del af deres digitaliseringsrejse sig at være mere udfordrende end forventet på grund af voksende ansvarsområder.

Den uafhængige undersøgelse, der er foretaget i samarbejde med Hanover Research, giver værdifuld indsigt i, hvordan finansteams udvikler sig og forbereder sig på fremtiden og fremhæver de største procesudfordringer, som finansteams står over for i forhold til at opnå digital modenhed. Der blev indsamlet data fra næsten 500 respondenter i Nordamerika, Europa, Mellemøsten og Afrika.

63 % af finansteamene rapporterer nu om “høj grad” af digitalisering, hvilket betyder, at de blevet betydeligt mere effektive i deres daglige opgaver. Men på trods af alle fremskridtene konstaterer rapporten, at finansteams stadig halter efter på tre områder, der er afgørende for at få succes: Hurtig støtte til strategisk beslutningstagning, skalerbarhed af processer og dataselvbetjening.

Strategisk beslutningstagning
Finansteamenes tre vigtigste ansvarsområder er de samme som i 2021 – finansiel planlægning og analyse var det område, der blev nævnt af de fleste (64 %), efterfulgt af finansiel modellering (57 %) og budget- og prognoser (47 %). Flere andre opgaver bliver imidlertid mere almindelige, hvilket afspejler en gradvis ændring i prioriteterne. Det mest fremtrædende voksende ansvarsområde er stigningen i den strategiske beslutningstagning på 41 % (en stigning fra 29 % i 2021) og den interne risikostyring på 37 % (en stigning fra 30 % i 2021).

Skalerbarhed af processer
På trods af modvind på det globale marked forventer tre fjerdedele af beslutningstagerne (72 %) at udvide deres teams. Førende virksomheder understøtter fortsat teamfunktioner, men der er stadig plads til vækst, når det kommer til digitalisering og automatisering. Ifølge rapporten oplever finansteamene, at de stadig er ineffektive i deres arbejde på grund af manuelle processer og utilstrækkelige værktøjer (50 %), manglende ressourcer (50 %) eller mulighed for hurtigt at få adgang til de nødvendige data (33 %).

“De seneste globale kriser og disruptioner har vist, hvor skrøbeligt markedet er i dag og har ændret økonomien, som vi kender den, permanent. Ud over digitaliseringen oplever vi også et skift i finansteamenes roller i organisationer bestræbelser på at forberede sig på den næste store begivenhed,” fortæller Lee An Schommer, Chief Product Officer hos insightsoftware. ” Trendrapporten for finansteams viser, at selvom der er sket fremskridt, er finansteamene stadig bagud i forhold til centrale digitaliseringsområder. Vi er klar over, at den sidste fase i digitaliseringen ofte er den vanskeligste at navigere i, men det er også den mest kritiske. For at fuldføre rejsen kræves yderligere finjustering af datastyring, strømlinede processer og intuitive systemer til at bygge bro over kløften.”

Dataselvbetjening
Førende finansteams anerkender fordelene ved automatisering og digitalisering og har introduceret nye værktøjer i de daglige processer, fra budgettering og planlægning til finansiel rapportering. Samarbejde mellem IT- og finansteamet er afgørende, efterhånden som der introduceres nye værktøjer, og tre fjerdedele af økonomiafdelingerne (77 %) interagerer ofte med IT i forbindelse med finansiel rapportering. Selvom de i høj grad er tilfredse (88 %) med interaktionen med IT, føler 80 % af finansteamene sig også overafhængige af IT. Resultatet er flaskehalse i deres rapporteringsprocesser samt mulighed for at give indsigter og analyser i realtid.

“Vi fortsætter med at se dette skift i finansteamets ansvar i retning af strategisk beslutningstagning. Ansvarsområderne vil fortsætte med at vokse, mens teamressourcerne strækkes til det yderste, og mange virksomheder er afhængige af tidskrævende manuelle processer i udførelsen af vigtige økonomiske opgaver. Strømmen skal vendes, og der skal fokus på, hvordan denne stadigt vigtigere afdeling kan understøttes og finansieres med de rette kompetencer og værktøjer,” konkluderer Schommer.

insightsoftware hjælper globale virksomheder med at løse centrale udfordringer med finansielle og driftsmæssige rapporteringsværktøjer, der giver beslutningstagerne adgang til virksomhedsdata og indsigter. Download den fulde rapport, hvis du vil vide mere om de udfordringer, som finansteamene står over for: Trendrapport for finansteams.

Forskningsmetode
insightsoftwares trendrapport for finansteams for 2022 er udarbejdet i samarbejde med Hanover Research. For at få svar på disse spørgsmål blev potentielle respondenter udvalgt via et panel, og undersøgelsen blev afsluttet online i foråret 2022. Efter datarensning og kvalitetskontrol var den endelige analyse baseret på i alt 497 respondenter, heraf 50 % i Nordamerika og 50 % i henholdsvis Europa, Mellemøsten og Afrika (EMEA).

Om insightsoftware
insightsoftware er en førende udbyder af løsninger til rapportering, analyse og præstationsstyring. Over 30.000 organisationer verden over har tillid til os, når det gælder understøttelse af deres forretningsmæssige behov i forhold til regnskab, finans, drift, forsyningskæde, skat, budgettering, planlægning, HR og informationsstyring. Vi gør det muligt for finansteamet at oprette forbindelse til og trække mening ud af deres data i realtid, så de proaktivt kan drive større finansiel intelligens på tværs af organisationen. Vores avancerede løsninger giver kunderne øget produktivitet, synlighed, nøjagtighed og compliance. Få flere oplysninger på insightsoftware.com.

Pressekontakter
CCgroup for insightsoftware
[email protected]

Ashley-yakopec
Public Relations and Communications Manager
[email protected]